Celtics og Lakers plejede at kæmpe om mesterskaber, men nu kæmper de om hvem der kan have den mest skuffende sæson. Kan de to hæderkronede mandskaber nå at redde deres sæsoner?

Når vi taler rivaliseringer i NBA, bliver det ikke større end Lakers og Celtics. Fra Wilt og Russell i tresserne, til Magic og Bird i firserne og frem til Kobe mod Bostons Big Three i slutningen af sidste årti. Med 31 mesterskaber og 51 optrædener i finalerne er der langt ned til resten af ligaen – men i denne sæson har de to hold primært konkurreret i, hvem der kan skuffe deres fans mest.

Efter nogle magre år var forventningen, at Lakers med LeBron James var klar til at vende tilbage til Lakers, som vi kender dem. De fleste havde ikke forventet noget mesterskab i denne sæson, men forventningen var, at Lakers burde kunne spille med omkring toppen i en hård Western Conference.

Og inden LeBron pådrog sig en skade i lysken, så det også lovende ud for klubben, der på daværende tidspunkt lå til en fjerdeplads i Western Conference. Da Anthony Davis samtidig ville væk fra New Orleans Pelicans, var det hele linet op til, at Lakers kunne lave en blockbuster-handel, der kunne løfte dem yderligere mod ligaens top.

Davis-handlen blev som bekendt ikke til noget, og at de fleste af holdets unge spillere var involverede i rygterne, synes at have punkteret noget af holdmoralen. Især efter at det var Davis’ agent og LeBrons kammerat Rich Paul, der forsøgte at orkestrere skiftet. Og selvom Lebron James er vendt tilbage fra sin skade, har det ikke hjulpet hos Lakers, som også mangler Lonzo Ball – især i forsvaret.

James erklærede ellers, at han havde slået ”playoff-mode” til, men det har været svært at se. Efter flere fire nederlag på fem kampe – blandt andet til et Pelicans-hold uden Davis – ramte Lakers et nyt bundniveau mod Western Conferences værste hold i Phoenix Suns, i en kamp hvor LeBron missede afgørende straffekast og på klodset vis kastede et indbound pass ind i bagsiden af kurven. LeBron har heller ikke virket særlig interessant i at spille forsvar, og spørgsmålet er dels, hvor slem hans skade er – men det større spørgsmål er, om han omsider er faldet af på den, og ikke kan konkurrere i en Western Conference med væsentligt mere kvalitet, end den Eastern Conference han dominerede i de sidste otte sæsoner.

Walton på tynd is

Efter blamagen mod Suns fulgte Lakers det op med endnu et nederlag til rivalerne hos Clippers. Med 5.5 kampe op til San Antonio Spurs på ottendepladsen, ser det meget sort ud for Lakers. Og jeg er ellers ikke solgt på de hold, de kæmper om den sidste slutspilsplads med. Kings er unge og uprøvede, mens Clippers er gået fra at være et hold uden superstjerner til nu at være et hold helt uden stjerner (og samtidig et hold, der mister et draft pick, hvis de ender i slutspillet). Spurs ligger lige nu bag Clippers, men jeg forventer ikke, at de kan falde ud af slutspillet.

Men selvom jeg er skeptisk omkring flere af disse hold, ser Lakers ud til at have gravet sig ned i et for dybt hul. Og skulle de på mirakuløs vis formå at sikre sig 8. seedet, bliver de efter alt at dømme kørt over af Golden State Warriors. Så for at have en chance i slutspillet i år, skal de op som nummer syv, hvor de kunne møde et ungt og uprøvet Nuggets-hold. Det virker ikke realistisk. En mere realistisk mulighed ville være, at Nuggets får indhentet Warriors, men det kan være ligegyldigt, hvis ikke Lakers når slutspillet – og det ser ikke sådan ud.

Med udsigten til en tidlig ferie i denne sæson, er det svært at se Luke Walton overleve som træner – Walton var i forvejen ikke hyret af Rob Pelinka og Magic Johnson. Folkene omkring LeBron også have Walton væk – hvilket formentlig betyder, at LeBron også vil have Luke ud. Presset vil herefter være på Pelinka og Magic til at få hentet forstærkninger til klubben – det lykkedes ikke at få Paul George sidste sommer, så hvis Lakers går endnu en sommer uden at få hentet et stort navn, kan man godt bekymre sig for klubbens fremtid. Udover at det kneb med at hente en superstjerne, har rollespillerne heller ikke leveret i år. Lakers kan dog trøste sig med, at Brandon Ingram har set bedre ud i de seneste kampe og har lignet den spiller, man kunne håbe på, da han blev valgt som nummer to i draften i 2016. Det kan blive afgørende for klubben, da han må ses som en stor del af holdet fremadrettet – eller som den primære spiller i en byttehandel.

Bøvl i Beantown

Mens Lakers risikerer at misse slutspillet, ligger Celtics i en noget bedre situation – primært fordi de er i Eastern Conference. Med seks kampe ned til Detroit Pistons på sjettepladsen, skal det gå rigtig galt, hvis Boston skulle falde ud af top fem– selvom det ikke er umuligt, hvis Boston fortsætter deres nuværende nedtur.

Spørgsmålet er, om Boston har en chance for at komme i top fire og få hjemmebanefordelen, og hvordan dette hold kommer til at klare sig i slutspillet. En stærk præstation i slutspillet vil hurtigt kunne slette den skuffende regulære sæson fra den kollektive erindring – men er det realistisk?

Boston fik ørerne i maskinen mod Houston Rockets søndag aften, og selvom vi i Rockets har at gøre med et af ligaens bedste hold, og selvom Boston fik indhentet noget af Houstons føring, var det langt fra kønt. Siden All Star-pausen har Boston tabt fem ud af seks kampe – blandt andet mod et dårligt Bulls-hold og Eastern Conferences to tophold Raptors og Bucks.

Celtics synes at lide under opskruede forventninger og en manglende interesse i den regulære sæson. Læg hertil at Gordon Hayward ikke har lignet sig selv efter sin ankelskade – han er senest set med seks point mod Houston Rockets – om end der har været et par stærke kampe indimellem. Boston er i en dum situation, hvor minutterne til Gordon på den ene side synes at forstyrre deres spil, men omvendt har de brug for at han finder formen igen, hvis de skal blive en del af eliten i NBA.

Det ser dog ikke fuldkommen sort ud for Boston. Først og fremmest fordi de ser ud til at møde enten Sixers eller Pacers i første runde af slutspillet. Celtics har haft taget på Sixers i denne sæson, og Pacers er uden Victor Oladipo. Selvom Pacers har kunnet holde fast i tredjepladsen uden deres stjerne, kan man godt frygte for, om de kan bevare magien i slutspillet uden en spiller af denne kaliber. Men en sejr i første runde er alt andet end en garanti for Boston, og problemerne vil tage yderligere til i den efterfølgende runde, hvor Celtics i så fald må forventes at møde Bucks eller Raptors. Et nederlag i anden runde af slutspillet ville være noget af et flop for et hold, der var favoritter til at nå finalerne inden sæsonstarten, men lige nu ser det langt fra urealistisk ud.

Udover at Boston kan ske at blive heldige med deres første modstander i slutspillet, kan de også trøste sig med, at de til tider har lignet det hold, vi forventede. I denne sæson har Boston slået Bucks, Thunder, Raptors to gange, Sixers tre gange og havde en rimelig tæt kamp mod Warriors, som de dog tabte. Det er dog noget urovækkende, at disse kampe primært er foregået på hjemmebane, når Boston ikke har hjemmebanefordel i slutspillet. Men om ikke andet tyder det på, at Boston har et ekstra niveau – spørgsmålet er, om de kan nå det? Lige nu ser det ikke sådan ud.

Kyrie Irvings free agency har hængt som en sort sky over denne sæson, og holdets bedste spiller har også været offer for en stor del af kritikken. Både af hans lederskabsevner, der lader noget tilbage at ønske, samtidig med at han er blevet skudt i skoene, at holdet spiller bedre uden den seksdobbelte All Star. Der er statistikker, der bakker denne idé op, ligesom sidste sæsons succes uden Kyrie stadig spøger i kulissen. Jeg vil ikke selv gå så langt, men holdet synes at have et bedre flow, når Kyrie er på bænken. Jeg mener dog ikke at løsningen er mindre Kyrie – løsningen må være at få det til at fungere bedre med Kyrie, hvilket hviler på Brad Stevens, som lader til at have mistet en smule af sit magiske touch i denne sæson. Kyries ømskindede omgang med medierne har heller ikke hjulpet på problemener hos Celtics.

Skulle Kyrie forlade Boston, vil det samtidig betyde, at Boston formentlig ikke længere har samme interesse i at hente Anthony Davis. Uden et sidekick bliver risikoen for at Davis skulle forlade klubben i 2020 for stor.  Boston vil dog ikke være helt på spanden, da de stadig har de unge håb i form af Jayson Tatum og Jaylen Brown, og hvem ved, måske kan de to spillere løfte deres spil til det næste niveau, hvis der bliver færre munde at mætte i angrebet.

Uanset hvordan sæsonerne ender for Celtics og Lakers, går begge hold en travl sommer i møde, hvor hovedpræmien vil være Davis. Så rivaliseringen fortsætter – på den ene eller den anden måde.