Skip to main content

Af spillere, for spillere

Midtvejsstatus i Serie A: Benhård kamp om Italiens sidste Champions League-plads

Paolo Bandini |

January 7, 2019

Midtvejs gennem Serie A-sæsonen er det fristende at konkludere, at top-3-pladserne allerede er på plads. Juventus har et forspring på ni point ned til førsteudfordreren Napoli, der har fem yderligere ned til Inter. 'Nerazzurri' har så for deres vedkommende syv flere end Lazio på fjerdepladsen.

Vi behøver ikke bladre langt tilbage i historiebøgerne for at blive mindet om, at formkurver kan ændre sig. Inter toppede tabellen d. 15. december 2017 og havde netop fået uafgjort ude mod Juventus. Milaneserne vandt ikke en eneste af de efterfølgende syv kampe, slingrede afsted i løbet af foråret og skrabede først på sidste spilledag fjerdepladsen hjem, da de vendte et truende nederlag til sejr.

Det er for tidligt at tage noget for givet i januar, men selvom vi antager, at top-3 holder hjem, vil der fortsat være mindst én Champions League-plads på spil. Kampen om fjerdepladsen ser ud til at blive den mest åbne i årevis.
 

Lige efter Lazio (32 point) kommer Milan (31) og Roma (30). Dette er klubber, som er bygget til at kæmpe med om en plads i Europas største turnering. De har henholdsvis det sjette-, næst- og fjerdestørste lønbudget i Serie A (Juventus, Napoli og Inter ligger nummer ét, fem og tre på denne liste).

I halen på disse tre klubber kommer imidlertid et forfølgerfelt af mindre åbenlyse kandidater; Sampdoria, Atalanta, Torino og Fiorentina ligger alle inden for seks point fra Lazio. Afstanden mellem nummer fire og 10 er med andre ord mindre end fra nummer tre til fire.

Er der reelle udfordrere blandt de sidstnævnte? Atalanta ligner klubben med de bedste forudsætninger for at drille Serie A's rige elite. Det er det mest iøjnefaldende mandskab i rækken indtil videre og leverer de bedste præstationer i de største kampe. Bergamo-klubben har slået Lazio og ydmyget Inter 4-1 denne sæson såvel som at spille uafgjort mod Juventus, Milan og Roma.

Klubbens træner, Gian Piero Gasperini, er en af Italiens skarpeste taktikere og en mand, som José Mourinho i sin tid i Inter beskrev som "den træner, der voldte mig de største problemer". Han skulle sidenhen selv blive træner i Inter – kun for at få en fyreseddel efter fem kampe. Hans resultater var dårlige, men klubben havde fejlet grumt i forhold til at lytte til hans ønsker på transfermarkedet på et tidspunkt, hvor truppen havde desperat brug for en overhaling.
 

At han aldrig har fået en ny chance i en klub af samme kaliber, er absurd. Men han har fundet omgivelser, der passer ham i form af Atalanta. Selv efter at navne som Franck Kessie, Andrea Conti, Mattia Caldara og Roberto Gagliardini er rejst videre de seneste to år, har Gasperini sørget for, at Atalanta bliver ved med at overpræstere.

For to sæsoner siden førte han Atalanta til en fjerdeplads, men dengang havde Italien kun tre Champions League-pladser. Klubben dumpede ned som nummer syv sidste år, men selv det lille skridt bagud skal ses i sammenhæng med sæsonen som helhed, hvor man også nåede til semifinalerne i Coppa Italia og knald-eller-fald-kampene i Europa League.

Spillernes ben bør være friskere nu, eftersom de røg ud af sidstnævnte turnering før gruppespillet. Hvis Duvan Zapata kan fortsætte den form, der gjorde, at han lavede ni mål i december, og hvis Josip Ilicic holder sig skadesfri, så kan de spille lige op med enhver. Det var kun Leo Messi og Sergio Aguero, der lavede hattrick ligeså mange gange som sloveneren i 2018.

Sampdoria har også spillet godt denne sæson, men er mere afhængig af en enkelt spiller i Fabio Quagliarella, der sluttede året med sin karrieres bedste stime ved at score i ni kampe i træk. Torino er et svært hold at slå under Walter Mazzarri, men får ikke nok ud af Andrea Belotti og Simone Zaza i angrebet til, at klubben kan satse på Champions League.

Fiorentina har et ungt og seværdigt hold, men også her mangler der skarphed i front. Firenze-klubbens beslutning om at hente Luis Muriel fra Sevilla virker besynderlig; colombianeren er talentfuld og alsidig, men 'Viola' sukker først og fremmest efter mål. Han er nået op på et tocifret antal mål to gange i syv sæsoner på højeste niveau i Europa.
 

LÆS OGSÅ: Stærk dokumentar om en fodboldens gentleman

Og så er vi tilbage hos favoritterne. Lazio har skuffet i denne sæson, hvor holdet har lignet en skygge af det eksplosive, kontra-mandskab, der nettede 89 gange i 2017/18. Simone Inzaghi bliver beskyldt for at være forudsigelig i sin taktik, men er også blevet svigtet af nøglespillere.

Sergej Milinkovic-Savics formmæssige comeback den seneste måned er dog en god grund til optimisme. Han har haft problemer i efteråret, efter at mange ellers havde peget på ham som Serie A's bedste spiller i sidste sæson, men noget har klikket i december, hvor han har genfundet vejen til målet og har været kampens spiller mod Cagliari og Torino.
 

Det er også et godt tegn for Lazio, at holdet allerede befinder sig på fjerdepladsen, selvom han ikke har leveret sit bedste. Hvis Milinkovic-Savic kan finde tilbage til niveauet fra sidste sæson, vil dette holds chancer øges dramatisk.

På samme måde vil Milans kurs stige, hvis Gonzalo Higuaín kan nærme sig sit normale scoringssnit. Argentineren havde spillet ni kampe uden at score, inden han lavede sejrsmålet mod SPAL i sit holds sidste kamp i 2018.

Han fortjener ikke at bære al klubbens dårligdom på sine skuldre. Milan har oplevet et skadeshelvede på midtbanen, og angriberne har ikke fået meget at arbejde med. På trods af dette vil en optimist pege på, at klubben lå på en delt tredjeplads, da det kom til erobrede point i Serie A sidste kalenderår. Ikke desto mindre spillede Milan fire kampe i træk uden at score – inklusiv et opgør mod Frosinone – før sejren over SPAL.
 

LÆS OGSÅ: Koulibaly koster kassen men kan meget vel være pengene værd

Roma ligner på papiret det mandskab, der er bedst klædt på i forhold til kampen om fjerdepladsen. Truppen er spækket med unge, teknisk fremragende midtbanespillere og fløje takket være Monchis oprydning i sommers. Eusebio Di Francesos udfordring har været at finde de rette kombinationer – en ikke helt nem opgave efter Radja Nainggolans og Kevin Strootmans exit.

Sidst på året så det ud, som om han var ved at nærme sig. Roma vandt tre af sine sidste kampe i 2018 – det eneste fejltrin kom på udebane mod Juventus. Romerne har holdt sig oven vande, selvom Edin Dzeko har været ude med en længerevarende skade, og 15 forskellige spillere har allerede været på tavlen i denne sæson.

Holdets problem har været at holde modstanderen væk i den anden ende. Roma har allerede indkasseret 24 kasser, hvilket kun er fire færre end i hele sidste sæson i Serie A.
 

Tunge spørgsmålstegn svæver fortsat over disse hold. Er Lazio for afhængig af Ciro Immobile? Kommer Patrik Schick nogensinde til at finde stabiliteten som Romas alternativ til Dzeko i front? Hvad sker der med Milans genopbygningsplan, hvis der svigtes igen oven på sidste sæsons regnskabsminus på 920 millioner kroner og med truslen om en europæisk karantæne, hvis ikke indtægter matcher udgifter inden 2021?

Kampen om fjerdepladsen savner naturligvis prestige sammenlignet med Scudetto-rivaliseringen. Der kan dog vise sig at være endnu mere på spil for de involverede klubber.

Alisson Becker: Sådan blev en rekordhandel et røverkøb på ingen tid
Weekendbriefing: Få Golden Facts til din streaming weekend
De fem favoritter til at erstatte Niko Kovac hos Bayern München