Der er ikke mange levende organismer, der kan overleve et liv i konstant skygge, hvor risikoen for at visne og dø er overhængende. Torino FC har imidlertid gjort denne form for tilværelse til en livsstil. Sådan må det nu engang være, når man deler baghave med det højeste og mest bredkronede af alle træer i Italien.

På vores køligere breddegrader vil de fleste fodboldinteresserede straks tænke Juventus, når man siger Torino, men befinder man sig i den elegante by i Piemonte, der i sin tid var Italiens første hovedstad, skal man ikke lede længe efter passionerede tilhængere af byens 112-årige fodboldlillebror, Torino Football Club. Tilhørsforholdet til 'La Granata' ('De Mørkerøde' efter klubbens primære farve) er varmblodet, hårdt prøvet og koncentreret i og omkring byen Torino, mens kærligheden til Juventus for længst – i takt med storklubbens triumfer – har spredt sig til landets øvrige 19 regioner.

Sådan har det dog ikke altid været. I 1940'erne vandt 'Il Grande Torino' anført af Valentino Mazzola fem italienske mesterskaber i træk – det femte efter at hele holdet var blevet udslettet i et flystyrt på Superga-bakken lidt uden for Torino d. 4. maj 1949. Tragedien ramte naturligvis byen Torino og landet Italien hårdt mentalt såvel som sportsligt (det italienske landshold stillede på et tidspunkt med 10 Torino-spillere på banen samtidig), og selvom det i dag er de færreste tilskuere på Stadio Olimpico Grande Torino (opkaldt efter 40'ernes storhold), der var født dengang, så var begivenheden så altomstyrtende, at den, så længe klubben eksisterer, vil være en del af din identitet som Torino-tifoso.

Mens 'Den Gamle Dame', Juventus, for længst har sat sig på overskrifter såvel som trofæer, har Torino de seneste fem års tid etableret sig som et yderst stabilt midterhold, der som regel er med i kapløbet om den sidste europæiske plads. I 2014/15 buldrede 'Il Toro' endda hele vejen til Europa Leagues ottendedelsfinaler efter bl.a. at have tæsket FC København 5-1 i Parken i gruppespillets sidste kamp. Slutter Torino på den niendeplads, hvor klubben er overvintret, vil det være fjerde gang i de seneste fem Serie A-sæsoner.

Efter 19 spillerunder har Torino ikke færre end 26 point op til Juve på førstepladsen, men på ét punkt har 57-årige Walter Mazzarris mandskab formået at holde trit med titelfavoritten: Som de to eneste hold i Serie A er Torino-klubberne fortsat ubesejret på udebane i denne sæson. Otte af Torinos 10 opgør på fremmed græs er ganske vist endt uafgjort, mens ottetallet i Juventus' udebanestatistik repræsenterer antallet af sejre, men det vidner om en ekstraordinær moral og disciplin, når et på papiret underlegent mandskab henter point på udebane mod storklubber som Lazio, Milan og Inter.

"Det er et meget solidt hold. Et typisk Mazzarri-hold. Jeg så dem på stadion i Milano, hvor de fik 0-0 mod Milan, og det er et hold, der kun sjældent blotter sig, fordi forsvaret bliver godt beskyttet af midtbanen. Sådan spiller Mazzarris hold ofte: kompakt, men klar til at slå til på kontra", siger den italienske journalist og calcio-ekspert Luca Ferrato til Sportsmagasinet.

"På udebane spiller Torino mere tilbageholdende og udnytter dermed kontraløbene bedre".

Mazzarri (billedet herover) holdt kun ét år i Premier League hos Watford, men er en populær 'mister' i Torino, hvor den fire år ældre præsident Urbano Cairo i kølvandet på fyringen af Sinisa Mihajlovic og ansættelsen af Mazzarri i januar 2018 udtalte, at han havde forsøgt at få fat i sidstnævnte i mere end 10 år, og at der var tale om "en drøm, der går i opfyldelse". Cairo har gennem sine 13 år i klubben ansat 11 forskellige cheftrænere, så nogen jobgaranti er der ikke tale om, men forholdet de to imellem synes meget varmt, og da Mazzarris helbred skrantede så sent som i november, var ingen i tvivl om præsidentens støtte.

"Cairo vil gøre alt for at føre holdet til Europa, og han investerer med omtanke i stedet for at kaste pengene ud af vinduet. Sammenlignet med tiden under Mihajlovic virker holdet mere velbalanceret med Mazzarri. Det er værd at bemærke, at de i første halvdel af sæsonen spillede uafgjort to gange på San Siro mod Inter og Milan, mod Juventus fortjente de ikke at tabe, mens de tabte fortjent til Napoli og Roma – dog på hjemmebane".
 

LÆS OGSÅ: Benhård kamp om Italiens sidste Champions League-plads

Defensivt har Mazzarri fået sat skik på holdet, der kun har lukket fire mål ind i sine seneste syv ligakampe, og spillere som Nicolas Nkoulou og Soualiho Meité har f.eks. imponeret så meget i forsvarskæden og på den centrale del af banen dette efterår, at henholdsvis Arsenal og Tottenham skulle være interesseret i at hente dem til London. Et snit på ét indkasseret mål pr. kamp er kun overgået af top-3-klubberne Juventus, Napoli og Inter samt nummer 10, Fiorentina.

Torino-tilhængerne må imidlertid ligesom deres historiske venskabs-tifosi fra Firenze ærgre sig over, at angriberne i modsætning til forsvarskollegerne ikke lever op til deres pligter i øjeblikket. For bare halvandet år siden var Andrea Belotti (billedet herunder) på alles læber efter at have scoret 26 ligamål i en sæson, hvor han kun blev overgået af Dries Mertens (28) og Edin Dzeko (29) – dette efterår har han lavet syv mål, hvoraf de fire er sat ind på straffespark (dvs. tre mål i åbent spil i 19 ligaoptrædender), og i hele sidste sæson blev det til beskedne 10 scoringer.

"Belotti er en vaskeægte skuffelse, men det har han været i to sæsoner nu. Sidste år led han ligesom de øvrige italienske landsholdsspiller under ikke at være kommet med til VM. Jeg synes, Belotti lader til at spille mere for holdet og hjælpe holdkammeraterne mere, men han er mindre beslutsom foran mål".

Antitesen til Torino – hvad mål angår – ligger ét point over 'Il Toro' i tabellen i form af Atalanta, der helt sensationelt har scoret flere mål end noget andet hold i Serie A i denne sæson (39), men som samtidig har lukket flest scoringer ind af alle hold i den øverste halvdel af den bedste italienske række.

Sampdoria med en storspillende Joachim Andersen i midterforsvaret er vel sæsonens største positive overraskelse indtil nu, men selvom 'Blucerchiati' pt. ligger forrest i gruppen af mindre klubber, der banker på til Europa, er det værd at notere sig, at Torino så sent som i november i en kamp, hvor Belotti for en stund var tilbage i hovedrollen, udraderede Samp 4-1. Naturligvis, fristes man til at sige, i Genova.

Hvorvidt Torino reelt er en europæisk bejler i år, får vi sandsynligvis et klart svar på over de kommende fem spillerunder, hvor Mazzarris udvalgte bl.a. skal op imod Roma, Inter og Napoli. Særligt én ting taler dog for ' La Granata': Kampen mod romerne såvel som den mod napolitanerne spilles på udebane.

Torino har odds 2.23 på at få point på udebane mod Roma lørdag eftermiddag